
Igennem en årrække har vi leveret denne type hydrostatisk oliekobling med remskive til DISA Industries A/S – en maskinbygger til den tunge industri.
Koblingen er forbundet med en motor, og sammen igangsætter de en stor tromle, der afkøler og adskiller sand og støbegods. Den hydrostatiske oliekobling sikrer en blød og kontrolleret igangsætning, som er afgørende i denne type applikation.
Er I i tvivl om, hvilken transmissionsløsning er bedst for jeres applikation? Så er I velkomne til at kontakte os, så finder vi den bedste løsning til jer!